Få styr på din mæthed og forbrænding

Rent fysisk handler det om at holde kroppen i en god balance, hvis man vil have en sund og stabil vægt. Og selvom mæthed også handler om psyken, er det en god ting at holde kroppen glad.

Når det handler om vægt, spiller vores psyke, vaner og arv en stor rolle. Men hvis vi vil bevare eller opnå en sund vægt, handler det også om at spise, så vores krop og celler føler sig næret. Det giver langt mere ro og opbakning til at indføre f.eks. nye vaner og gøre op med fordums dårlige prioriteringer.

Hold blodsukkeret stabilt

Et ustabilt blodsukker påvirker ikke alene vores humør og vores vægt, det kan også påvirke vores nervesystem, vores hormonbalance og vores immunforsvar. Det kan gøre os utilpasse og utilfredse.

Et svingende blodsukker stresser kroppen og dræner den for vitale næringsstoffer, og har blodsukkeret for store udsving over for lang en periode, kan det i værste fald føre til sygdom.

Derfor kan det betale sig at gå efter kost og en livsstil, der hjælper os med at holde blodsukkeret stabilt.

Nøglen til et stabilt blodsukker ligger bl.a. i at spise sunde råvarer og kombinere maden på en måde, der giver os mæthed længst muligt. Se boksen om de fem råd.

Og sørg for at få rørt dig hver dag – gå en tur, tag cyklen på arbejde eller tag en tur i træningscentret. Mindst 30 minutters aktivitet hver dag hjælper til bedre insulinfølsomhed og dermed et mere stabilt blodsukker.

Drop slankekuren

Døjer du med overvægt, så har du sikkert også prøvet diverse kure og vidundermidler – og nok også oplevet, at vægten sjældent går ned for stedse efter en kur.

De senere år er vi da også blevet klogere på, at slankekure næsten kan have den modsatte effekt. Når først kroppen er vænnet til en vis fedtmasse, vil den gøre meget for at nå tilbage til dette udgangspunkt efter en kur og måske oven i købet endnu mere.

Det simple regnestykke med, at de kalorier, som vi indtager, skal forbrændes for ikke at sætte sig på sidebenene, er langt fra altid simpelt. Netop fordi vi kæmper med et hormonelt system, der vil bringe fedtmassen tilbage, og en medfødt hang til sukker – som igen kolliderer med en alt for let adgang til søde sager, kalorier og stillesiddende livsstil.

At kroppen bare tilstræber at blive større, er en af grundene til, at en slankekur ofte efterfølges af vægtøgning, og at mange oven i købet tager endnu flere kilo på, end de tabte på deres slankekur.

Få en sundere forbrænding

At tabe sig og holde sin vægt sund handler altså om en livsstil, som du dels skal holde hele livet, og dels kan holde ud så længe. Det betyder ikke, at resten af livet skal foregå uden nogen former for lækkerier. Men det betyder, at du skal være bevidst om, hvad forskellig kost og motion gør ved kroppen.

Her kan du også bruge lidt viden om forbrænding. For den er heller ikke statisk.

Jo mere muskelmasse, du opbygger, jo mere forbrænder du – også når du sidder stille. Så selvom motion ikke aflæses så hurtigt på vægten som en kostomlægning, er fysisk aktivitet absolut en del af en sund vægt.

Derudover gælder det om at give kroppen næring, som holder forbrændingen oppe. Hvis du f.eks. nedsætter kalorieindtaget markant, vil din krop bare tro, at der er hungersnød og begynde at holde på fedtet.

Boostende og hjælpende næring

Gode fødevarer er i denne forbindelse de sunde fedtstoffer, da de er med til at holde forbrændingen oppe. Det er primært koldpressede planteolier, du her skal kigge efter. Du kan ikke tabe dig uden at få nok af det sunde fedt, som bl.a. findes i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og natlysolie.

Til muskelarbejdet kan du bl.a. finde hjælp i Q10 og D3-vitamin, der er nødvendige for at danne energi og forbrænde uden at udtrætte musklerne.

Krydderier, især stærke krydderier som chili og karry, øger stofskiftet, så du forbrænder mere. Du kan sikkert også mærke, at du bliver varm, når du har spist en meget krydret ret. Ingefær, safran og gurkemeje er – udover at være antiinflammatoriske – også gode krydderier mod appetit og fedtoptagelse.

Koffein fra kaffe og te øger også stofskiftet lidt, hvorfor det nogen gange bruges i såkaldte slankeprodukter, men virkningen aftager desværre ved daglig indtagelse.

Selvom du måske normalt har hang til sukker, så undgå kunstige sødemidler, da de ofte bare giver større appetit. Skal du søde madvarer kan Stevia, Birkesød og Sukrin være alternativer til sukker.

Chrom er i øvrigt et mineral, der kan være en hjælp mod sukkertrang, da det hjælper sukkeret ind i cellerne og ud af blodet. Ligeledes stabiliserer kanel, ekstrakt af løg og hvidløg, bukkehornsfrø, D3-vitamin, magnesium og B-vitaminerne.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Få styr på din mæthed og forbrænding

Skelen: En simpel klap kan sikre dit barns syn

Indlæg, creme, sko og neglebøjler kan lindre fodproblemer på grund af overvægt.

Dine fødder bygger på en stærk konstruktion, der består af 26 knogler, 33 led og 100 muskler. Alligevel får vi mennesker med alderen tit bragt denne konstruktion ud af balance ved f.eks. at gå i dårlige sko eller have lidt for meget sul på kroppen.

Overvægt belaster fødderne, fordi de skal bære meget mere, end de kan magte. Og så sker det, at man kan få ondt i fødderne af bare at gå ned at handle eller ud at gå en tur. Har du ondt i fødderne på grund af overvægt, kan du selv tage hånd om nogle af problemerne, så du får mindre ondt.

Fødder og ben hæver

Hæver dine fødder eller ben, kan du bære kompressionsstrømper eller have en taburet til at lægge benene op på, hvis de bliver trætte i løbet af dagen.

Fodindlæg kan også forbedre dine musklers funktion og opmuntre dig til at gå noget mere, da hævelsen ofte falder, når du bevæger dig. Indlæg forbedrer samtidig venepumpens funktion, så den bliver bedre til at pumpe blodet tilbage til hjertet.

En anden vej til at få gang i venepumpen er fodøvelser, hvor du for eksempel står på tæerne med en lille bold mellem fødderne og træder op og ned på hælen.

Tør og hård hud

Hård hud på fødderne kan være en konsekvens af overvægt, fordi huden bliver overbelastet. Du kan mindske hård hud ved hver dag at smøre dine fødder ind i en fodcreme, der passer til din hud. Hvis ikke du kan nå dine fødder, kan du få en til at hjælpe dig med det eller lægge en klat creme på det modsatte skinneben eller fodryggen og derefter gnide fødderne hen over det.

Fodsmerter

Overvægt kan også resultere i sprængt hælpude, platfodethed, senebetændelse eller stivhed, som kan nedsætte din evne til at bevæge dig.

Sko, der støtter dine fødder, kan blandt andet lindre dine smerter, hvis de passer dig optimalt i bredden og i længden, har en stabil hælkappe og er til at justere. Gå efter skindsko med en god ydersål, der sidder godt fast på foden.

Hvis du har problemer med at tage snøresko på, kan elastiksnørebånd være en løsning. Når du skal have skoene af, kan du bruge et langt skohorn eller en lille trappe til at sætte dig på, så du kun skal nå halvvejs.

Nedgroede negle

Dine negle kan begynde at gøre ondt eller ændre form ved at bøje nedad i siderne, hvis dine fødder belastes for meget. Og så giver det god mening at opsøge en fodterapeut hurtigst muligt, da behandlingen har størst effekt, jo hurtigere dine negle kommer i behandling.

Fodterapeuter behandler nedgroede negle med såkaldte neglebøjler, som sættes på de negle, der gror nedad og lindrer smerten, mens neglene langsomt bliver rettet ud.

Grunden til, at det er vigtigt med hurtig behandling, er, at nedgroede negle kan ende med en operation, hvis problemet når at blive så alvorligt, at bøjler ikke længere kan gøre arbejdet.

Ingen råd passer dog til alle, og fodproblemer kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Derfor får du selvfølgelig optimal rådgivning hos fodterapeuter, der tager udgangspunkt i dine oplevelser, undersøger dine fødder, behandler og rådgiver dig i henhold til det.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Skelen: En simpel klap kan sikre dit barns syn

Let presset på dine fødder

De er som skabt til tidens forbrug med følelse. Men hvordan er det: Hedder det æteriske olier eller essentielle olier? Er de ægte bedre end de syntetiske? Må man bruge dem ufortyndet? Og må man komme dem i maden?

Jeg har søgt svar på nogle af spørgsmålene hos Lone Fjeldsø, diplomeret aromaterapeut fra ’The Tisserand Institute of Holistic Aromatherapy’ i London og tillige Cidesco diplomeret kosmetolog og indehaver af Philoleum, et dag-spa i København. Læs mere på www.philoleum.com

Hvor findes de?

De er i blomster, blade, rødder, bark, bær, harpiks og skallen på visse frugter. De giver planter deres duft og smag, og ikke to af dem dufter/smager ens, ligesom også deres egenskaber er unikke. For planterne er de livsvigtige som lokke-, skræmme- og beskyttelsesmiddel. Som de formentlig var det for mennesker engang, og måske stadig er det med deres duft på det ubevidste plan. Og medicinsk, når vi spiser dem.

Æterisk eller essentiel?

Man kalder dem somme tider for ’plantens personlighed eller ’plantens sjæl’, men det er nu deres flygtighed, der har givet dem betegnelsen æterisk. Og essentielle olier er lige så korrekt. Begge betegnelser dækker over nøjagtig det samme, nemlig koncentrerede, flygtige, aromatiske planteolier, som indeholder ikke-vandopløselige organiske forbindelser.

Hvad er det de kan?

Ud over duft har de essentielle olier meget potente bakterie-, virus- og svampedræbende egenskaber, og det har gjort dem populære i disse anti- konserveringsmiddel-tider. Til overflod har de også terapeutiske egenskaber. De trænger ned gennem huden, der netop villigt optager fedtopløselige molekyler, og i essentielle olier er de ganske små.

Kan man anvende essentielle olier ufortyndet?

Det korte svar er nej. Med ganske få undtagelser som f.eks. Tea tree og lavendel, der kan anvendes ufortyndet på mindre hudpartier. Tea tree på en bums for eksempel. Æteriske olier er højkoncentrede og kan virke giftige ved overeksponering. På huden kan de give irritation som rødme og svie og i værste fald ætse, give sår og allergi.

Er der forskel på  naturlige og syntetisk fremstillet?

Essentielle olier fra planter indeholder flere hundrede kemiske komponenter, heraf en del sporstoffer i mængder, der ikke engang kan måles og dermed heller ikke kopieres.

En syntetisk fremstillet duftolie er lavet som en slags ”pixelleret kopi” og mangler f.eks. alle førnævnte sporstoffer, som til gengæld lader til at være helt afgørende for oliens terapeutiske gennemslagskraft.

Det vil sige, at den syntetiske olie ved inhalation sagtens kan give en autentisk duftoplevelse, men er mindre interessant eller direkte værdiløs i videre terapeutisk sammenhæng. På et produkts deklaration (INCI) har essentielle olier og syntetisk fremstillede duftstoffer samme kemiske betegnelse.

Må man indtage essentielle?

Aromaterapeut Lone Fjeldsø svarer: ”Jeg er åben for, at visse essentielle olier kan være spændende, interessante og endda terapeutiske, når de bruges i minimale, afmålte doser (citrus, mynte, citrongræs, rose o.lign.), MEN indenfor den klassiske aromaterapi, råder man bestemt fra at indtage essentielle olier oralt pga. mulig giftighed.”

Særligt giftige ved indtagelse i mad og drikke er flg. essentielle olier: Polejmynte, vintergrøn, salvie, kanel, muskat, eukalyptus, tea tree, enebær, thuja og malurt.

“I min klinik anvender jeg udelukkende essentielle olier til inhalation og ved massage. Skal de vidunderlige duft- og smagsoplevelser nydes i mad foretrækker jeg urten/frugten/bladene/barken/bærret eller skallen af nødden i ren, naturlig og ikke-opkoncentreret form: Masser af revet citronskal, friske krydderurter, fint revet kanelbark, revet muskat osv.”

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Let presset på dine fødder

De flygtige æteriske olier

Rent fysisk handler det om at holde kroppen i en god balance, hvis man vil have en sund og stabil vægt. Og selvom mæthed også handler om psyken, er det en god ting at holde kroppen glad.

Når det handler om vægt, spiller vores psyke, vaner og arv en stor rolle. Men hvis vi vil bevare eller opnå en sund vægt, handler det også om at spise, så vores krop og celler føler sig næret. Det giver langt mere ro og opbakning til at indføre f.eks. nye vaner og gøre op med fordums dårlige prioriteringer.

Hold blodsukkeret stabilt

Et ustabilt blodsukker påvirker ikke alene vores humør og vores vægt, det kan også påvirke vores nervesystem, vores hormonbalance og vores immunforsvar. Det kan gøre os utilpasse og utilfredse.

Et svingende blodsukker stresser kroppen og dræner den for vitale næringsstoffer, og har blodsukkeret for store udsving over for lang en periode, kan det i værste fald føre til sygdom.

Derfor kan det betale sig at gå efter kost og en livsstil, der hjælper os med at holde blodsukkeret stabilt.

Nøglen til et stabilt blodsukker ligger bl.a. i at spise sunde råvarer og kombinere maden på en måde, der giver os mæthed længst muligt. Se boksen om de fem råd.

Og sørg for at få rørt dig hver dag – gå en tur, tag cyklen på arbejde eller tag en tur i træningscentret. Mindst 30 minutters aktivitet hver dag hjælper til bedre insulinfølsomhed og dermed et mere stabilt blodsukker.

Drop slankekuren

Døjer du med overvægt, så har du sikkert også prøvet diverse kure og vidundermidler – og nok også oplevet, at vægten sjældent går ned for stedse efter en kur.

De senere år er vi da også blevet klogere på, at slankekure næsten kan have den modsatte effekt. Når først kroppen er vænnet til en vis fedtmasse, vil den gøre meget for at nå tilbage til dette udgangspunkt efter en kur og måske oven i købet endnu mere.

Det simple regnestykke med, at de kalorier, som vi indtager, skal forbrændes for ikke at sætte sig på sidebenene, er langt fra altid simpelt. Netop fordi vi kæmper med et hormonelt system, der vil bringe fedtmassen tilbage, og en medfødt hang til sukker – som igen kolliderer med en alt for let adgang til søde sager, kalorier og stillesiddende livsstil.

At kroppen bare tilstræber at blive større, er en af grundene til, at en slankekur ofte efterfølges af vægtøgning, og at mange oven i købet tager endnu flere kilo på, end de tabte på deres slankekur.

Få en sundere forbrænding

At tabe sig og holde sin vægt sund handler altså om en livsstil, som du dels skal holde hele livet, og dels kan holde ud så længe. Det betyder ikke, at resten af livet skal foregå uden nogen former for lækkerier. Men det betyder, at du skal være bevidst om, hvad forskellig kost og motion gør ved kroppen.

Her kan du også bruge lidt viden om forbrænding. For den er heller ikke statisk.

Jo mere muskelmasse, du opbygger, jo mere forbrænder du – også når du sidder stille. Så selvom motion ikke aflæses så hurtigt på vægten som en kostomlægning, er fysisk aktivitet absolut en del af en sund vægt.

Derudover gælder det om at give kroppen næring, som holder forbrændingen oppe. Hvis du f.eks. nedsætter kalorieindtaget markant, vil din krop bare tro, at der er hungersnød og begynde at holde på fedtet.

Boostende og hjælpende næring

Gode fødevarer er i denne forbindelse de sunde fedtstoffer, da de er med til at holde forbrændingen oppe. Det er primært koldpressede planteolier, du her skal kigge efter. Du kan ikke tabe dig uden at få nok af det sunde fedt, som bl.a. findes i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og natlysolie.

Til muskelarbejdet kan du bl.a. finde hjælp i Q10 og D3-vitamin, der er nødvendige for at danne energi og forbrænde uden at udtrætte musklerne.

Krydderier, især stærke krydderier som chili og karry, øger stofskiftet, så du forbrænder mere. Du kan sikkert også mærke, at du bliver varm, når du har spist en meget krydret ret. Ingefær, safran og gurkemeje er – udover at være antiinflammatoriske – også gode krydderier mod appetit og fedtoptagelse.

Koffein fra kaffe og te øger også stofskiftet lidt, hvorfor det nogen gange bruges i såkaldte slankeprodukter, men virkningen aftager desværre ved daglig indtagelse.

Selvom du måske normalt har hang til sukker, så undgå kunstige sødemidler, da de ofte bare giver større appetit. Skal du søde madvarer kan Stevia, Birkesød og Sukrin være alternativer til sukker.

Chrom er i øvrigt et mineral, der kan være en hjælp mod sukkertrang, da det hjælper sukkeret ind i cellerne og ud af blodet. Ligeledes stabiliserer kanel, ekstrakt af løg og hvidløg, bukkehornsfrø, D3-vitamin, magnesium og B-vitaminerne.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on De flygtige æteriske olier

Når livet er alt for fedt

Over halvdelen af alle voksne i Danmark er moderat eller svært overvægtige. Kampen mod de mange kilo kender Line Stausgaard Hansen alt til. I teenageårene eskalerede hendes vægt voldsomt og nåede op over 100 kilo. Til sidst tog hun en afgørende beslutning, som ændrede hendes liv.

Året er 2001. Uge efter uge tænder over en million seere for TV2-programmet ‘Livet er fedt’. Programmet følger en gruppe overvægtige på højskoleophold. Alle kæmper med alt for mange kilo. Den yngste af de medvirkende er den 21-årige Line Stausgaard Hansen.

– Jeg har altid været en kraftig pige med tendens til overvægt. Men min vægt eksploderede, da jeg blev 16 år, og til jeg fyldte 21 år. I den periode tog jeg 35 kilo på. Dråben var, da vægten ramte over 100 kilo. Jeg havde det rigtig skidt med mig selv og led under voldsomme humørsvingninger. Jeg følte, at jeg ikke kunne være i mig selv. Jeg var perfektionist, men oplevede, at jeg ikke slog til nogen steder.

Line Stausgaard Hansen havde nogle samtaler med sin praktiserende læge i den periode, og også hendes forældre var meget opmærksomme på, at hun havde det rigtig skidt.

I dag – 18 år efter højskoleopholdet – kan hun sagtens identificere, hvorfor det gik galt: Hun var gået fra at være en aktiv håndbold- og gymnastikpige til at droppe al sport og fokusere på sin uddannelse, sin kæreste og desuden arbejde ved siden af studierne.

– Jeg havde forskellige skiftende fritidsjob. Både i en pølsevogn, på en tankstation og på McDonald’s. Det betød, at jeg havde let adgang til usund mad og samtidig ikke havde tid til at dyrke motion. Mit selvværd og min selvtillid blev lavere og lavere.

– Jeg gik i gymnasiet, jeg var flyttet hjemmefra og boede sammen med en kæreste, som var syg og blev dårligere gennem årene. Jeg havde svært ved at navigere i de mange forskellige roller og var usikker på min egen identitet. Jeg begyndte at trøstespise, fordi jeg ikke kunne overskue tingene. Der er mange følelser koblet til mad. For mig var det en trøst at ty til mad. Min vægt var blot et symptom på min mentale tilstand.

Farvel til de hjemmelavede frikadeller

På trods af årtiers store kampagner for at forebygge og mindske overvægt blandt danskerne, så stiger antallet af overvægtige støt. Det er der en rigtig god forklaring på, siger professor Torben Jørgensen, Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Han har forsket i overvægt de seneste 25 år.

– Danskerne er ret veloplyste og ved godt, hvorfor de kommer til at veje for meget. Det handler om nogle helt andre ting. To faktorer har ændret sig radikalt de seneste 40-50 år: Mad og motion. Hovedparten af vores mad består af færdige produkter. Tidligere var alt hjemmelavet. Mange af de præfabrikerede produkter, som vi ser i dag, er pakket med salt, sukker og fedt.

– Samtidig bliver vi konstant bombarderet med reklamer, som lokker os til de usunde valg. Tænk bare på sloganet “Sulten for sjov”. Oveni hatten, så er al bevægelse taget ud af hverdagen, selv plæneklipperen er motoriseret. Vi behøver ikke bevæge os særligt meget mere. Selvfølgelig skal den enkelte selv tage ansvar for sit liv, men det er ikke alle, der har det overskud. Der er en stor social slagside her, siger Torben Jørgensen.

Det frie valg er knapt så frit

Han mener også, at vi er så påvirkede af de multinationale fødevarevirksomheder, at vi ikke reelt har et frit valg.

– Reklamens magt er enorm og kræver politisk regulering. Jeg mener, at reklamer rettet mod børn bør forbydes. Vi bliver konfronteret med usunde varer hele tiden. De er altid i øjenhøjde og lige inden for rækkevidde i supermarkederne.

– De store firmaer køber sig til de fremtrædende pladser i supermarkedet, hvor de bedst kan promovere deres varer. Derfor står havregryn og gulerødder ikke længst fremme, men bliver trumfet af sodavand, chips og slik. Sundhedskampagnerne siger: “Lad være”, men de kommercielle interesser gør alt, hvad de kan for at lokke os til, siger Torben Jørgensen.

Fokus på det mentale er vigtigst

Sund mad og daglig motion var nøgleordene på Line Stausgaard Hansens højskoleophold, tilsat et vigtigt fællesskab med de andre kursister.

– Jeg følte mig hjemme fra starten. Jeg var bare mig selv og følte mig tryg og godt tilpas i fællesskabet. Det var også rigtig vigtigt, at motionen var skemalagt, og at den sunde mad var lige ved hånden. Det var en helt naturlig del af min nye hverdag.

– Jeg fandt gode støtter i lærerne og i de andre kursister. Vi skulle alle starte fra bunden.  Det var 16 uger med fokus kun på mig og med mulighed for at udfordre mig selv, udvikle mig og styrke mit selvværd.

Hvordan er det lykkedes dig at bevare dit vægttab?

– Jeg var fra starten bevidst om, at arbejdet med det mentale er det essentielle. Så følger kost og motion naturligt med. Når jeg har det godt mentalt, så er det meget nemmere at spise sundt og få motion. Jeg vidste, at jeg skulle lægge hele mit liv om, og jeg forholdt mig til, hvad det krævede. Jeg havde et oprigtigt ønske om at ændre alt.

Maksimumvægt på 80 kilo

– Jeg gik fra 105 kilo til 74 kilo, men jeg ved, at der altid vil være lidt udsving i vægten og perioder, som er mere udfordrende end andre. Så derfor har jeg valgt 80 kilo som min maksimumvægt. Jeg har en aftale med mig selv om, at jeg aldrig må komme over den magiske grænse på 80 kilo.

– Det forpligter også, at folk stadig kan genkende mig så mange år efter mit ophold på Ubberup Højskole og TV2-programmet, siger Line Stausgaard Hansen og fortsætter:

– I alle årene efter højskolen har jeg undervist andre i fitness, zumba og nu håndboldfitness. Jeg har også uddannet mig til diætist. Jeg trives med at spise sundt og motionere. Og så sørger jeg for at inkorporere motion som en naturlig del af hverdagen.

– Jeg gider ikke gå i træningscenter for tiden, men træner i stedet derhjemme og kobler af med lange gåture. Jeg ligger ikke under for en bestemt træningsform, men gør det, jeg synes er sjovt og trives med. I stedet for altid at mødes til kaffe og kage, så mødes jeg med mine veninder i svømmehallen og til gåture. Det handler om at finde bevægelse i alt. På en sjov måde.

Lav minimumspriser på usunde varer

På trods af det stigende antal overvægtige, så er professor Torben Jørgensen moderat optimistisk. Han ser nye strømninger, som peger på et folkeligt oprør mod de multinationale fødevarekoncerner.

– De store virksomheder har fået for meget indflydelse. Jeg mærker en større bevidsthed om at få magten tilbage til demokratiet. Der er flere og flere røster, som blander sig i debatten og kræver, at markedet reguleres.

– Ligesom politikerne ikke må tale med tobaksindustriens lobbyister, så kunne man kræve det samme i forhold til fødevareindustrien. Løsningen på fedmeproblematikken er at prisregulere markedet. Hvis man gør de usunde fødevarer dyre og de sunde fødevarer billige, så vil langt flere fravælge de usunde produkter til fordel for sunde, nærende fødevarer.

– Man kan for eksempel også kræve, at sodavand skal have en minimumspris, så man ikke kan dumpe prisen for at øge salget og dermed forbruget. To canadiske delstater har gjort det med alkohol, og det har haft en effekt på salget, siger professor Torben Jørgensen.

Det venlige puf

Hvilke muligheder har vi derudover for at ændre adfærd og træffe det sunde valg? Svaret er nudging. I detailhandlen og i fødevareindustrien er nudging et velkendt begreb.

Nudging kan bedst oversættes til et lille venligt puf, som for eksempel får os kunder til at købe mere og spise mere. Der er mængderabat på chips-poserne, så vi køber to i stedet for en, ligesom sodavandsflaskerne er langt større end tidligere og slikposerne ligeså.

Nu har sundhedsverdenen også taget begrebet til sig, men bruger nudging stik modsat; nemlig til at begrænse mængden af mad og vælge det sunde frem for det usunde.

Helt basalt kan det handle om at spise af mindre tallerkener, vælge farvestrålende grøntsager og at undgå to liters sodavandsflasker og i stedet vælge en mindre størrelse.

– Det handler om at lave nogle elementære benspænd for sig selv og samtidig opmuntre sig selv: Gem slikket væk. Et forsøg med at stille en slikskål tre forskellige steder viste, at dem, der har slikskålen lige inden for rækkevidde, spiser mest. Jo længere slikskålen er væk, jo mindre spiser man af den.

– Lad være med at købe ind, når du er sulten. Så er risikoen for, at det usunde ryger med i indkøbsvognen meget større. Tag skyklapper på i supermarkedet og lav en indkøbsliste, som du følger, siger professor Torben Jørgensen.

Torben Jørgensen fremhæver sukker i flydende form som den helt store synder. Hans bedste råd er at skrue voldsomt ned for sodavand, saft, juice og ikke mindst alkohol. Og altid vælge den mindste størrelse karton eller flaske.

Også Line Stausgaard Hansen er bevidst om sin adfærd, i perioder spiser hun af mindre tallerkener og har altid et skarpt blik på fordelingen af kød, grøntsager og stivelse i form af ris, kartofler eller pasta på sin tallerken.

Det varige vægttab

I dag er Line Stausgaard Hansen 39 år, hun er gift og har en pige på ni år. De seneste ti år har hun været medarbejder i og senest leder af en sundhedsafdeling i Horsens kommune, men er netop tiltrådt stillingen som leder af en helt ny afdeling af en efterskole på Hjarnø i Horsens Fjord med fokus på livsstilsændring.

– Jeg brænder så meget for det. Det minder mig meget om mit højskoleophold med samme fokus på sund mad, motion og mental sundhed. Denne gang er målgruppen bare langt yngre, nemlig 9. og 10. klasse.

Og Line Stausgaard Hansen selv: Hun har fundet sin balance.

– Nu har jeg fastholdt vægten i 18 år, så jeg er ikke bekymret mere. Det handler for mig om at have en accept af, at livet ikke består af snorlige linjer, men at der er bølger op og ned, som udfordrer mig. Det vigtige er ikke at falde tilbage, selvom jeg er frustreret og irriteret.

– Hvis jeg bliver frustreret over, at jeg har taget 3-4 kilo på, så roser jeg mig selv for, at der stadig er langt op til de 105 kilo. I dag vejer mig sjældent. Jeg havde en diætistvægt, men den var udlånt til et projekt i et helt år. Nu har jeg solgt den. Ellers ville jeg veje mig hver dag. I stedet måler jeg mig med målebånd, kigger i spejlet og mærker efter om mit tøj passer.

– Men først og fremmest mærker jeg efter, hvordan jeg har det mentalt. Det med vægten vil nok altid ligge i baghovedet, men det har fundet et naturligt leje.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Når livet er alt for fedt

Det er ikke spor fedt at være fed

Andelen af overvægtige børn og unge er stærkt stigende. Det er en tendens, der skal tages alvorligt. Alvorlige følgesygdomme i voksenlivet bliver for mange børn med svær overvægt en realitet, hvis ikke de får hjælp. Dertil kommer de psykiske belastninger som følge af svær overvægt.

De unge, jeg møder, er triste og kede af deres overvægt. Jeg har endnu ikke mødt en overvægtig, der har været ”ham den humørfyldte, sjove, tykke dreng”.

Som psykolog arbejder jeg ofte med udgangspunkt i en motivationsskabende dialog. Motivation til at skabe en ønsket forandring i dit liv. Da jeg for nogle år tilbage begyndte med at samtale med børn, der led af overvægt, var det naturligt for mig at tage udgangspunkt i en motivations orienteret forståelse. Ønsker du at skabe en forandring?

Motivation er ikke nok ved overvægt

Hurtigt stod det klart for mig, at motivationspsykologien kommer til kort i kampen mod overvægt. Og i værste fald skabes der i stedet dårlig samvittighed, skyld og skam hos den overvægtige. For når vægttabet udebliver, er der kun en at bebrejde nemlig dig selv, som tydeligvis ikke vil det nok!

Jeg er blevet klogere. Det er andet end viljen, der påvirker resultatet.

Din krop vil nemlig forsøge at forhindre et vægttab. Så uanset hvor motiveret du er til en forandring, så rækker det ikke i kampen mod overvægt.

Skal man bekæmpe overvægt, forudsætter det, at vi som behandlere tager medansvar og deler ud af afgørende viden. Ansvaret er ikke længere kun dit, men også mit. Gør du, som jeg siger, vil du lykkes med at reducere din overvægt. Og er du et barn, er der to mere, der skal tage ansvar – nemlig dine forældre.

Sæt ind på alle fronter

Svær overvægt reguleres af et effektivt hormonsystem, som vil gøre alt for at bibeholde fedtet på kroppen. Derfor skal der ændres på alt, hvis man skal sikre et vægttab. Kost, motionsvaner, stillesiddende aktiviteter. Der skal sættes ind på alle fronter på én gang, for ellers udnytter kroppen det til at bevare fedtmassen. Og der er ikke tale om en fiks lille slankekur, som kan overstås på to uger. Det er for altid. Resten af livet.

Også psykologien er en vigtig funktion. Hvis ikke som motivationsskabende så som vigtig faktor i at se bagom overvægten. For mange overvægtige ligger der en bagvedliggende spiseforstyrrelse. For at fastholde vægttabet bliver det nødvendigt at se på disse faktorer, som ligger ud over de nødvendige adfærdsændringer. Den gode nyhed er, at varigt vægttab er en mulighed, når du får den nødvendige hjælp.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Det er ikke spor fedt at være fed

Rødbedesmoothie

Smuk og nærende rødbedesmoothie, der er let at tage med sig, så længe du kan holde den kold!

Tilberedningstid: Ca. 10 minutter – mængde: til 2 personer

Det skal du bruge:

SMOOTHIE

  • 1 rødbede (ca. 130 g)
  • 1 appelsin
  • 2 dl hindbær, friske eller frosne (ca. 100 g) 1⁄2 dl fintvalsede havregryn (ca. 15 g)
  • 2 spsk. mandler (ca. 30 g)
  • 1,5 dl skyr (ca. 150 g)
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. honning
  • 5-6 isterninger

PYNT

  • Hindbær, kan udelades

Sådan gør du:

Riv rødbeden.

Pres saften af appelsinen.

Bland alle ingredienserne, og blend dem sammen, til din rødbedesmoothie er ensartet.

Smag til, og pynt eventuelt med lidt ekstra hindbær.

Servér din rødbedesmoothie straks, imens den er kold.

TIP Vaniljesukker kan erstattes af frisk eller tørret mynte.

TIP Skær appelsinen i små tern, og blend dem med i stedet for kun at bruge saften.

Fra bogen ‘Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense’ af Suzy Wengel, Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Rødbedesmoothie

Børnefedme skal forebygges med sociale tiltag

Overvægt blandt børn og unge er snarere et symptom på sociale problemer end et sundhedsproblem. Så, hvis vi vil forebygge børnefedme, skal vi sætte ind mod den sociale ulighed, bekæmpe mobning og eksklusion og sikre sunde rammer for alle.

Drop det ensidige fokus på slankekure og tilbud om vægttab til børn og unge med overvægt. Så simpelt er det nemlig ikke.

Tag i stedet fat på den store, langsigtede opgave med at bekæmpe social ulighed og mistrivsel, giv ekstra hjælp og støtte til socialt belastede familier og regulér fødevareindustriens muligheder for at påvirke os som forbrugere.

Det slog en række førende forskere på området fast på en konference i Vidensråd for Forebyggelse for nyligt. Konferencen handlede om det fedmefremmende samfund.

Social ulighed ved børnefedme

Der er stor social ulighed, når det kommer til overvægt og fedme. Børn og unge i den laveste socialgruppe har tre-fire gange så høj forekomst af børnefedme i forhold til børn af forældre i den højeste socialgruppe.

– Vi har længe vidst, at der er en tæt forbindelse mellem socioøkonomiske faktorer og overvægt, uden dog at kende den fulde forklaring på sammenhængen, siger Erik Hemmingsson, der er lektor ved The Swedish School of Sport and Health Sciences.

– Men modgang, stress, mobning og misbrug i barndommen er én af forklaringerne. Det påvirker både fysiologien, kostvanerne, appetitten og mange andre faktorer. Derfor er nøglen til at forebygge børnefedme støtte til udsatte familier og bekæmpelse af den sociale ulighed, siger han.

Det er ikke noget, der er gjort ved et trylleslag, det er et langt sejt træk. Men der er ingen tid at spilde, understreger Erik Hemmingsson.

– Vi har forsket i det i 20, 30, 40 og 50 år, og vi ved de her ting, men der sker ikke rigtig noget. Jeg vil sige, at vi ikke kan vente længere.

Thorkild I. A. Sørensen, der er professor på Københavns Universitet og har forsket i fedmens gåder i 50 år, er enig:

– Vi kan ikke vente med at handle, til vi har knækket fedmens gåde, for så kommer vi til at vente for evigt. Vi bliver nødt til at handle og intervenere, sideløbende med at vi forsker og så sørge for, at forskning og handling følger hinanden op.

Stigmatiseringen ved overvægt

Thorkild Sørensen mener, at det vigtigste tiltag i forebyggelsen af overvægt er et opgør med stigmatiseringen af overvægtige.

– Det er afgørende, at vi sikrer både i mikro- og makromiljøerne, at der ikke er de psykosociale faktorer til stede, som udløser overvægt og fedme. I familien, daginstitutionen, på skolen, arbejdspladsen, i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.

– De sociale og psykosociale forhold har en helt fundamental betydning for overvægt, og når overvægtige i stort omfang udsættes for stigmatisering, diskrimination og eksklusion, så har det så voldsomme konsekvenser, at det følger dem resten af livet, også selv om de skulle slippe overvægten på et tidspunkt. Og så er der risiko for, at de reproducerer overvægten i næste generation.

Rette sundhedspleje til rette familie

Langt de fleste forskere er enige om, at børnefedme skal forebygges i den helt tidlige barndom, også allerede i graviditeten. Man taler om de første 1000 dage i et barns liv, fra undfangelse til det er to år gammelt.

Her er den velfungerende sundhedspleje, vi har i Danmark, en gylden mulighed for at påvirke forældrene på et tidspunkt, hvor de er særligt modtagelige over for sunde forandringer, siger professor emeritus på Københavns Universitet, Kim Fleischer Michaelsen, der forsker i småbørnsernæring:

– Sundhedsplejerskerne kommer i alle hjem efter fødslen og kan være nøglepersoner i forhold til at identificere familier, der har særligt brug for hjælp i forhold til amme-etablering, overgangskost, sunde kost- og aktivitetsvaner, tilknytning og omsorg.

– Men det kræver en opnormering, hvis sundhedsplejerskerne ikke alene skal udpege de familier, der har brug for hjælp, men også skal følge op.

Regulering af industrien

Sidst, men ikke mindst, så kan vi ikke tale om overvægt uden at tale om industrien og de kommercielle interesser.

En af de helt store modspillere, når det kommer til overvægt og fedme, er fødevareindustrien, påpeger professor Torben Jørgensen, Københavns Universitet. Han har i en årrække forsket i, hvordan omgivelserne påvirker befolkningens sundhed:

– Industrien er sat i verden for at tjene penge, ikke for at tjene folkesundheden. De har bundlinjen for øje, og det kan man ikke klandre dem for. Men der kræver modige, politiske beslutninger, der modvirker de usunde konsekvenser af industriens arbejdsmetoder.

– Det vil sige: Gøre sunde varer billigere og usunde varer dyrere via afgifter, regulere reklamer og markedsføring, regulere portionsstørrelser og tilgængelighed. Og ikke mindst begrænse misinformation fra industriens side.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Børnefedme skal forebygges med sociale tiltag

Lisbet Dahl: Livet stopper jo ikke ved de 70

Der er ingen undskyldning for at gå i stå, blot fordi man bliver gammel. Man skal forny sig, ellers bliver livets sidste kapitler alt for kedelige for både en selv og ens omgivelser. Det mener Lisbet Dahl, der stadig har fuld fart frem. I disse uger har hun hænderne fulde med sin 33. Cirkusrevy, som har premiere 23. maj.

– Vi bliver nødt til at tænke os om. Både som enkeltpersoner og som samfund bliver vi nødt til at ændre vores syn på det at blive gammel.

Sådan siger Lisbet Dahl, der fylder 73 til april. Hun mener, at udviklingen hen imod en stadig højere levealder må få os til at revidere vores syn på alderdommen:

– Vi opdrages til, at når vi kommer op i 60’erne, skal vi pensioneres. Det er også fint, men vi bliver jo ældre og ældre, og hvis man så lever i 10, 20, 30 år mere, så er det lang tid. Derfor bliver man nødt til at tage sig sammen, komme op på dupperne og se på sit liv med friske øjne.

Yes, mand – vi går da videre

Lisbet Dahl har altid været en kvinde med både kontante meninger og en humoristisk facon at fremføre dem på. Det at blive gammel beskriver hun som “en mærkelig fornemmelse, for jeg har jo aldrig prøvet det før”. Hun taler engageret om emnet, som også har det med at dukke op, når hun er rundt i landet og holde foredrag:

– Det er jo stort set folk på min egen alder, som sidder dér i salen, og til dem siger jeg: “I skal sgu se at komme op på hesten igen. Tænk jer om, lær jeres børn at tænke sig om, og gør de ting, I har lyst til”. For det stopper jo ikke, fordi vi er fyldt 67. Livet bliver ved altså. Og det kan ikke nytte noget, at man sætter sig hen og mimrer: “Åhhh, jeg kan ikke noget”, for i de fleste tilfælde kan man repareres, selv hvis man fejler noget alvorligt.

Heldigvis oplever hun, at stadig flere deler denne indstilling til livet efter de 67. For det at blive gammel er i dag noget helt andet end for blot en generation eller to siden:

– Da jeg var ung, var folk jo gamle, når de blev en 40-50 år, så skiftede de ikke frisure eller tøjstil mere. Min mormor gik i de samme kjoler og sko i 30 år, hun gik med korset og hårnet. Tænk, det gjorde hun! Og ikke fordi hun var synderligt bagud, sådan var det bare dengang.

– Den type findes jo næsten ikke mere, folk skifter frisure og tøj – lige bortset fra visse mænd selvfølgelig, aj, nogle gange altså. Og jo, nogle går i stå allerede ved de 40, og de bliver måske gamle på en anden måde. Men der er masser over 70 derude, som bare siger: “Yes, mand – vi går da videre!”, siger hun med eftertryk.

En levende kommode

Lisbet Dahl tager imod i sin villa i Gentofte på en kølig, sneklædt vinterdag. Helses udsendte er en anelse tidligt på den og står med fingeren på dørklokken, da husets frue kommer ind ad havelågen. Hun ledsages af sin kleppert af en hund, en broholmer ved navn Alma, der straks stormer hen til den ukendte gæst.

– Hun gør ikke noget, hun er verdens sødeste hund, forsikrer Lisbet Dahl beroligende, mens Alma byder velkommen med en salve af respektindgydende bjæf.

Vel inden for døren får Alma sin faste hjemkomstsnack – “hun får altid tre frikadeller henne i butikken og tre, når vi er hjemme” – før der bliver kogt vand til te og kaffe. Alma har accepteret gæsten og trisser rundt i stuen. Kradser lidt på havedøren og bliver lukket ud. Lukkes ind igen, da hun et par minutter senere kradser på den fra ydersiden. Falder til sidst til ro i sin kurv ved sofaen efter lidt kærlige småskænd fra sin frue:

– Vil du nu ud igen, smukke? Nej, gå nu hen og læg dig! Det er godt, skat. Se, en nem hund, ikke? Hun er så rolig og blid, hun er den sødeste hund, jeg nogensinde har haft. Folk siger til mig: “Hvor er det godt, at du bor i hus”, men man kunne have hende i en etværelses-lejlighed. Jeg kunne lige så godt have købt en kommode.

Fra Svendborg til Bakken

En kommode blev det så ikke i den runde. Faktisk raserede Lisbet Dahl for et års tid siden det meste af stueetagen og gav den en make-over, fordi der skulle ske noget nyt:

– Jeg havde efterhånden så mange ting, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af dem. Man får så mange ting, ikke? Så kommer folk med en vase eller en skål, og den er da pæn, men hvad skal jeg stille op med det? Så jeg skilte mig af med alle møblerne undtagen spisebordet, gulvtæppet og stearinlysekronen over bordet der. Fik malet den ene stue mørk og fik nye stole. Engang imellem skal man vende bøtten, konstaterer hun.

Jobbet som husinstruktør ved Cirkusrevyen har hun dog ingen planer om at skifte ud. I år bliver det 33. gang, hun som medspillende instruktør står i spidsen for Dyrehavsbakkens traditionsrige revy. For revygenren er Lisbet Dahls rette element og har været det siden hendes første møde med den i 1972, i Rottefælden i Svendborg.

Nogle år senere kom hun til Cirkusrevyen, først som medvirkende og fra 1985 som instruktør. Og der har hun foldet sig ud stort set siden, kun med korte afstikkere til Helsingør Revyen og Tivoli-Revyen. I dag er hun for mange indbegrebet af moderne dansk revy, og selvom ordet er fortærsket, er det næppe helt ved siden af at kalde hende hele Danmarks revydronning.

Transistor og spejderforbud

Performance-genet har hun ikke fra fremmede. Hendes far var skuespiller og teaterinspektør, og hendes mor, som hun voksede op hos, var skuespillerinde. Moderen var med Lisbet Dahls ord “en rebel” og havde lidt andre standarder på opdragelsesfronten end de andre forældre:

– Der var stor frihed og stor kærlighed, men hun kunne også være streng. Det, de andre måtte, måtte jeg ikke, og det, de ikke måtte, måtte jeg godt. Jeg havde engang en transistorradio med i skole, som min mor havde købt i Tyskland. Hun sagde: “Den er din, bare jeg låner den, når jeg er på turné”. Jeg tror ikke, at de andre forældre gav deres børn sådan en, så alle kammeraterne syntes selvfølgelig, at den var vældig spændende, fortæller hun og fortsætter:

– Til gengæld måtte jeg ikke blive spejder, fordi min mor var overbevist om, at de var lesbiske alle sammen. Sindssygt gammeldags, ikke? Hun var ellers ikke spor konservativ omkring homoseksualitet, og mange af hendes gode venner var bøsser. Til sidst fik jeg da også lov, og så var det noget af det mest dødssyge. Man skulle gøre alt på en bestemt måde, og det var ikke lige mig. Jeg holdt kun et halvt års tid, husker hun.

Livet med Kaas

Som ung overvejede hun en overgang at blive sygeplejerske, fordi hendes mor altid sagde, at man som skuespiller skulle tigge om arbejde. Men skuespillet trak, og i 1965 blev hun optaget på Aalborg Teaters elevskole. Efter dimissionen to år senere fik hun engagement på teatret, og derfra gik det slag i slag med skuespilkarrieren.

Med scenelivet fulgte mediernes fokus, og hun har med egne ord været i aviserne, siden hun var ung. En af de ting, der især har vakt medieinteresse, var ægteskabet med Preben Kaas i 1970’erne.

For et par år siden fortalte hun selv i erindringsbogen ‘Undskyld jeg blander mig’ om, hvordan han ved en enkelt lejlighed blev fysisk voldelig over for hende: Under en ferie sydpå slog han hende i jalousi, men det lykkedes hende at forsvare sig og flygte fra situationen. Hendes reaktion, da de så hinanden igen, var: “Hvis du nogensinde rører mig igen, slår jeg dig ihjel”.

Det gjorde han heldigvis aldrig, men var hun ikke bange for, at det skulle ske igen, hvis han blev vred eller hidsede sig op?

– Nej, for Preben hidsede sig ikke op. Han har muligvis haft et større temperament, før jeg traf ham, men den Preben, jeg kendte, var ikke voldsom eller råbende overhovedet. Han var på vej ned, fordi han havde været ramt af uheld og mistet sine penge. Han mistede sit selvværd og lukkede ligesom ned, kan jeg se i dag, reflekterer hun og viser den vielsesring frem, som hun stadig går med.

Adspurgt, om hun bærer den, fordi han var manden i hendes liv, svarer hun:

– Jeg går med den, fordi han betød vanvittigt meget for mig på rigtig mange fronter. Det der manden-i-mit-liv tror jeg ikke rigtigt på, for sidder der så nogle andre herrer derude og tænker: “Nå ok, hvad var jeg så?” Så nej, det var han ikke, og det siger jeg ikke, fordi han var det og jeg ikke vil sige det, men fordi jeg ikke synes, at det er det rigtige udtryk. Mit liv har været anderledes end de damer, der taler om manden i deres liv, konstaterer hun.

Havudsigt

Efter Preben Kaas kom andre forhold, men i dag er hun single. Fem børn har hun fået, med hver deres far og med en aldersspredning på imponerende 26 år. For et par år siden flyttede den yngste søn ud, men indimellem flytter et af de voksne børnebørn ind og bor hos hende en tid. Så der er altid liv i huset, præcis som hun kan lide det.

Priser og hædersbevisninger er også drysset hendes vej. Senest fik hun i 2016 en hæders-Reumert, og den blev hun både stolt og overrasket over:

– Jeg tænkte ‘What?!’, for den plejer at gå til sådan nogle seriøse nogen. Jeg er jo bare sådan en, man ler ad, og det komiske rollefag rangerer stadig lavere end det seriøse. Derfor er det da fantastisk dejligt at få sådan en pris, for det viser, at nogen synes, at du duer til noget.

Ellers er stolthed ikke rigtigt et begreb, hun arbejder med. I hendes ører lyder det, som om hun allerede har trukket sig tilbage og sidder på et plejehjem. Heller ikke fortrydelse indgår i hendes ordforråd, for hun tror på, at alt sker af en årsag. Engang imellem tænker hun på den ene ting, som hun ønskede sig, men aldrig fik, nemlig et hus med havudsigt. Men så tager hun sig i det og tænker:

– Hallo, fik aldrig?! Tænk dig nu om, for hvad er det, der er stoppet? Alt slutter ikke, fordi vi fylder 70, det er bare noget, vi har lært. Måske køber jeg en dag det hus ved vandet, hvem ved? Jeg vil hellere se fremad end bagud, slutter Lisbet Dahl.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Lisbet Dahl: Livet stopper jo ikke ved de 70

Vægttab: Ikke for lægens eller nogen andens skyld

Slidgigt kan kræve vægttab: “Jeg ved godt, at jeg skal tabe nogle kilo – det har jeg også fået at vide på sygehuset.”

Jeg sidder med en mand, der har slidgigt i højre knæ. Smerterne startede for lidt mere end et år siden, hvor han første gang kom i lægehuset med smerter. Det startede med, at han oplevede smerter ved trappegang og om morgenen, når han skulle ud af sengen.

Da han har et fysisk krævende arbejde som VVS-mand, har det betydet daglige udfordringer. Da han første gang kom med sit problem, undersøgte jeg ham i klinikken og fik foretaget et røntgenbillede. Begge undersøgelser viste begyndende slidgigt.

Svingende smerter til at starte med

Han har fået øvelser, smertestillende og været henvist til et tilbud i kommunen, der hedder ‘gang i knæene’, som er et intensivt træningstilbud til personer med slidgigt. Der har været en periode, hvor det er gået lidt bedre, men de sidste tre måneder er det kun blevet værre.

Nu oplever han også smerter om natten og har flere gange måttet melde sig syg på grund af smerter. Jeg har henvist ham til ortopædkirurgisk afdeling med henblik på vurdering af behov for operation.

Nu sidder han i min konsultation og fortæller om oplevelsen, hvor han har fået at vide, at han skal tabe sig, og at operation ikke er løsningen på hans problem.

Ved godt vægttab er en god idé

Jeg spørger ham, hvad han tænker. Han sidder og ser lidt på sine hænder. Så ser han på mig og siger, at lægen jo har ret. Han ved godt, at han vejer for meget. Jeg har været hans læge i 10 år, og i alle årene har han vejet omkring 130 kg. Vi har talt om det flere gange, og der er ingen tvivl om, at han meget gerne vil tabe sig, men det er ikke nemt.

Jeg spørger ham om, hvad der skete på sygehuset. hans øjne bliver røde, og han rømmer sig. Så begynder han at fortælle: ”Det var uværdigt. Det var som om, lægen skældte mig ud. Som om jeg var et barn.”

Jeg spørger ham om, hvad der er det vigtigste for ham lige nu – han ser på mig uden at svare.

Jeg er lidt usikker på, om han forstår, hvad jeg mener, og jeg spørger ham om, hvad der er mest vigtigt for hans livskvalitet. Så sker der noget. Han siger, at han gerne vil være en god far, en god ven, og at han gerne vil passe sit arbejde.

Jeg smiler og siger til ham, at så vidt jeg ved, er det alt sammen noget, han allerede gør rigtig godt. Han lyser lidt op og svarer, at det er rigtigt, men at han er bange for, at han ikke kan blive ved med at gøre det, hvis han ikke får det bedre.

Jeg spørger ham om, hvad det vigtigste er, som han selv kan gøre for at blive ved med at gøre de ting, der har størst betydning for hans livskvalitet. Han smiler lidt og siger så – det samme som lægen på sygehuset sagde.

Det skal være for ens egen skyld

Vi er enige. Det er rigtigt, men han skal ikke arbejde med vægttab for lægens eller nogen andens skyld. Han skal ikke gøre det, fordi andre siger det.

Han skal selv overveje, hvad der er vigtigt for ham, og hvad han selv og andre kan gøre, for at han når i mål med sine ambitioner. Det vigtige er ikke, om han gør, som jeg siger, men at han får støtte til at gøre det, der er vigtigt for ham selv. Når han selv definerer sine mål er sandsynligheden for, at hans vægttab lykkes også meget større.

Jeg siger til ham, at jeg gerne vil bakke ham op, så godt jeg kan. Der er mulighed for kostråd og motionsvejledning via kommunens sundhedstilbud, og vi hjælper også gerne i lægehuset.

Vi snakker om, hvordan vi fra lægehuset kan støtte ham, og han vil gerne gå til målsamtaler hos sygeplejersken – det aftaler vi.

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Kur & Sundhed | Comments Off on Vægttab: Ikke for lægens eller nogen andens skyld

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!

<span class="entry-utility-prep entry-utility-prep-cat-links">Posted in</span> Uncategorized | 1 Comment